Gadegalleriet i Roskilde


Et galleri i det offentlige rum, hvor danske og internationale kunstnere bliver inviteret til at skabe midlertidige værker.

Malerierne skifter løbende

I Gadegalleriet Hal 9 på Musicon i Roskilde skifter kunsten løbende, når professionelle street-art kunstnere og vægmalere udfører farverige værker på galleriets ti store vægge.
Galleriet har udviklet det byrum, som ellers lå forladt og ubemærket hen. Det har åbnet en ny side af byen for både borgere og besøgende. Hal 9 er således både et udflugtsmål og en måde at præge gadekulturen på, når barren bliver hævet for den urbane kunst i området.

De seneste 3 malerier, blev udført af Jakob Tolstrup, Soten og MPO i efteråret 2018, alle tre malere var kurateret og organiseret af Institut for Urban Kunst.
De kommende malerier i 2019 vil blive udført af nogle af de bedste danske og udenlandske gadekunstnere.
Visionen er at gøre galleriet til en levende del af Roskildes kreative bydel som Musicon brandes under, hvor man løbende kan se ny urban kunst af høj kvalitet.

Citat:
“I Musicon bydelen er kunst en vigtig del, der understøtter bydelens kreative identitet. Vi arbejder med et dynamisk street art galleri på hal 9. Til SMACK festival 2018 fik vi lavet tre nye værker kurateret af Lars Pedersen – Institut for Urban Kunst. Vi er meget glade for resultatet og glæder os til at få endnu flere.”
-Sandra Schumann Jensen, Musicon

Credits

Malet for: Musicon
Kunstnere: Jakob Tolstrup, Soten, MPO, Malakkai

Privacy Preference Center