Volkswagen lancerede i 2015 en limited edition version af deres populære Up model i samarbejde med Roskilde Festival. Til kampagnen, skabte Institut for Urban Kunst et unikt street-art eksemplar af bilen, som blev udlovet i en stor konkurrence.
»Det er jo en rap lille bybil, hvor der er plads til en lille familie og lidt bagage, så den passer til det urbane miljø. Det er nok derfor, at Volkswagen syntes, det var en god ide med en streetart-udgave af den« udtaler Lars Pedersen til Soundvenue.
Kampagnen blev samlet på Uptur.dk, med videoen som omdrejningspunkt. Den var vi også med til at skabe en smuk sommerdag på Roskilde Festivals skate anlæg. Der blev udviklet matchende nøgleringe til alle bilerne og streetart Up’en kørte flittigt og farverigt rundt under hele festivallen, hvor vi også malede et farverigt Club Up chill-out område.
Malet for: Subzero
Video: Subzero
Kunstner: Lars Pedersen